Sammen understøtter vi et stabilt og bæredygtigt elnet


Management orienteret Studentermedhjælper & PA

Kom og form fremtidens elnet med os


Vi kan ikke styre styre, hvornår solen skinner eller vinden blæser.

Derfor må der tænkes alternativt for at opretholde et stabilt elnet baseret på grøn og vedvarende energi.

Hos P2CC arbejder vi tæt sammen med vores stabiliseringspartnere om at nå klimamålene og opretholde forsyningssikkerheden i elnettet via vores unikke virtuelle kraftværk.

Vi oplever stor positiv interesse for vores løsning , og derfor har vi brug for dig.

Dit arbejde hos os

Som studentermedhjælper vil dit job bestå af afvekslende opgaver. Alt fra administrativ PA-hjælp som f.eks. opdatering af CRM, opfølgning på salgsaktiviteter, projektoprettelse og opfølgning for vores COO, til opgaver indenfor kommunikation og HR. Dette er f.eks. deltagelse i forretningsudviklingsprojekter, optimering af forretningsprocesser, bidrage til udvikling af P2CCs website m.v.

Vi søger dig, som favner bredt, har masser af gå på mod, lyst til at bidrage og lære nyt.


Frist:
Samtaler afholdes løbende.

Kontaktperson:
Morten Salomonsen
E-mail: mgs@p2cc.dk
Telefon: +45 61 40 41 19

Geografi:
Danmark

Hybrid:
Ja

“Jeg bruger min tekniske baggrund til at installere løsninger, der bidrager til en grønnere fremtid. Det giver mening for mig”

Victor Karlsen, Maskinmester

Du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du


  • Har gennemført relevant uddannelse på bachelor niveau f.eks. HA (Almen, HR, Kom., IT, Pro. eller lign.) og er påbegyndt dit masterstudie f.eks. Cand.merc. (Marketing & Kommunikation, Økonomi finansiering & regnskab, eller lign.)

  • Har forretningsforståelse og hurtigt kan sætte dig ind i P2CCs forretningsprocesser

  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk

  • Gode samarbejdsevner

  • Har viden om og interesse for HR og kommunikation

  • Har viden om og interesse for webdesign

  • Er struktureret, og har øje for detaljer


    Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt, som kan tilpasses i forhold til dine studier og eksamensperioder.

Vi tilbyder dig

Attraktive arbejdsforhold

Mulighed for at sætte dit præg på P2CC

Gode muligheder for udvikling og læring

Ansættelsesproces

Du skal have det bedst mulige grundlag, når du træffer din beslutning om at blive en del af os. Derfor består vores ansættelsesproces typisk af 2-3 samtaler.

Første samtale vil typisk foregå online i form af en “kaffe-snak”, hvor du får mere at vide om os og jobbet og vi lærer dig lidt nærmere at kende.

Anden samtale vil typisk være et fysisk møde på vores kontor, hvor vi drøfter jobbet i detaljer og matcher det i forhold til din erfaring, kompetencer, og ønsker for fremtiden. I nogle tilfælde vil også anvende en personlighedstest.

Tredje samtale vil ligeledes være et fysisk møde, hvor du får lejlighed til at træffe de kolleger, som du vil skulle samarbejde med.

Afslutningsvis indhenter vi referencer og efter gensidig tid til overvejelser, takker vi forhåbentlig “ja tak” til hinanden.


Du behøver ikke lave en lang ansøgning

Ring gerne til Morten på tlf. 61 40 41 19 eller send ham en mail ved at klikke på “søg jobbet”.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Morten Salomonsen
COO for P2CC

Vores kultur

  • Du er med til at sætte retningen

    Dine ideer og input er afgørende for vores succes og hjælper os med at opnå vores mål og levere fremragende resultater sammen.

  • Et arbejde med mening

    Vores mission er klar. Vi stræber efter at etablere bæredygtig energiforsyning i Norden. Deltag vores rejse og hjælp med at sikre et grønt elnet for fremtiden.

  • Favner forskellige perspektiver

    Vores team er bredt sammensat af dygtige mennesker med forskellig baggrund, alder, uddannelse, etnicitet og køn. Vi bruger vores forskelligheder til at inspirerer hinanden, tænke anderledes og skabe bedre resultater.

  • Gå glad på arbejde

    Vi har alle forskellige behov og styrker. Hos os lægger vi vægt på at skabe de rette muligheder for at indfri dit potentiale til gavn for dig og for os

  • At alle skal have et rigt arbejdsliv

    Vi tror på, at du trives når de rette forudsætninger for: performance, kompetence- og karriereudvikling
    relationer og samarbejde er tilstede.
    Derfor taler vi om, hvordan vi skaber det bedst mulige arbejdsliv for dig.

  • At alle er mere end deres arbejde

    Vi går op i vores arbejde, men vi ved også at arbejde ikke er alt, og vi har alle et privatliv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

  • Vi er mere end vores arbejde

    Vi tilbringer mange timer på jobbet og sammen med kolleger i løbet af et arbejdsliv. Vi tror på, at socialt samvær beriger det kollegiale fællesskab.